9. september 2026 – Foredrag om: Beredskab

Kriseparat besøg fra Beredskabsforbundet. Det kan virke voldsomt at tænke på, men desværre er strømafbrydelser og cyber-/hybridangreb på kritisk infrastruktur en reel risiko. Når større dele af samfundet rammes af en omfattende krise, må beredskabet prioritere. Imens skal vi, der kan, kunne klare os selv i hjemmet og hjælpe hinanden. Det er, hvad denne aften med Beredskabsforbundet handler om. Hvad gør vi, før sirenerne lyder ?

22. oktober 2026 – Foredrag om: Nabohjælp

Bo Trygt-eksperten Richard Andersen fra TrygFonden kommer og fortæller om indbruds-forebyggelse og om, hvordan vi som naboer kan hjælpe hinanden til en tryggere hverdag og mere trygge feriedage.

25. november 2026 – Foredrag om: kunstig intelligens (AI)

Kom og deltag i et spændende foredrag med Brian Nygaard, cand.jur. Kunstig intelligens buldrer derudad, og livet, både arbejdslivet og privatlivet, bliver aldrig det samme. Kunstig intelligens kommer til at påvirke vores liv på så mange måder, at det er svært at overskue.

13. januar 2027 – Foredrag om: Ordblindhed

Vores lokale Randi Hedelund Jeppesen fra TED Skolevej holder foredrag om ordblindhed med livslang erfaring. Randi er superbruger af hjælpemidler til ordblinde. Kom og få nogle gode og smarte fif. Randi læser med ørerne og har deltaget på TV 2 Fyn, Radio Diablo og P1 på Danmarks Radio.

10. februar 2027 – Foredrag med: Flemming Madsen

Mangeårig lokalpolitiker i Svendborg. Flemming Madsens stil skiller vandene hos mange, nogle elsker hans lidt hårdkogte stil, hvor han insisterer på, at en aftale er en aftale. Andre finder ham firkantet og mindre kompromissøgende, men ingen er i tvivl om, at hans engagement er dybtfølt og uanset medgang og modgang.

10. marts 2027 – Foredrag om: Moderne metoder til sund aldring

Små tiltag, stor betydning. Heidi Po ler kommer og fortæller om kosttilskud, rødlys, vibrationstræning, knogleskørhed, hjernen, neurologiske og neurodegenerative lidelser samt mange andre emner inden for sund aldring og livskvalitet.

Alle foredrag sker i Tved forsamlingshus fra kl.19.00, dørene åbnes kl.18.30.